Profil
Julegaard
Vi startede i 1992 med at tilplante 4 ha, og i dag dyrker vi nordmannsgraner på ca. 4,5 ha. Resten af vores landbrug er bortforpagtet til en svinebonde.
Dyrkning
Vi dyrker jorden regenerativt med mindst muligt jordarbejde. Hver gang vi har fældet et træ plantes en ny plante på den ledige plads næste forår. Efter 32 år med den dyrkningsmetode har vi en frugtbar jord med masser af regnorme. Vores dyrkningsarealer er omgivet af læhegn. Læhegn med 18 forskellige hjemmehørende buske og træer (f.eks. bornholmsk kirsebær) som giver en rig biodiversitet året rundt.
Vi glæder os specielt over alle de mange forskellige fugle vi møder på vores arbejde i kulturen: lærker, gærdesmutter, nattergale, fuglekonger, rødkælk, skovsnepper, flagspætter og mange flere.
Sort salamander og pindsvin lever også mellem vores juletræer.
Vi har insekthoteller i marken.
Vi regulerer næsten alle træer i brede og højde. Vi sætter fuglepinde på alle træer over 1,25, (vi kan ikke helt undgå brækkede toppe, så på forskellig vis forsøger vi at etablere nye toppe). Vi bruger i tusindvis af grenrettere for at have symmetriske træer. Vores ambition er med andre ord at levere kvalitetstræer.
Vi beskæftiger i perioder bornholmsk arbejdskraft og entreprenører.
Dagens navn – Hanne Sonne
(fra Bornholms Tidende den 13. december 2018)
De juletræsavlere, der alene eksporterer, er nu færdige med årets arbejde. Men Hanne Sonne fra Julegaard sælger selv personligt en stor del af sine træer til bornholmerne.
Du dyrker jo dine juletræer på Julegaard. Har I ladet gården skifte navn til lejligheden?