Dyrkning

foto lilleI begyndelsen var vi ikke så gode til at passe træerne, og derfor fik vi en meget uensartet høst både med hensyn til størrelse og kvalitet. Der findes nok ikke den fejl, som vi ikke på en eller anden måde har begået. Dette betød også, at afhøstningen af første kultur blev strakt over en lang periode. Vi har derfor i alle år praktiseret løbende indplantning på en stor del af arealet.

Vi dyrker træerne miljøbevist. Vi anvender et absolut minimum af kemi, hvilket også vil kunne ses på billederne fra vores kultur. Omkring plantagerne er der plantet levende hegn med meget varierende træ- og buskvalg, hvilket giver et alsidigt fugle- og dyreliv i vores kulturer. Vi glæder os specielt over alle de mange lærker – vi havde ikke set en lærkerede, før vi begyndte som juletræsdyrkere. Engang ved høst talte vi fuglerederne i de skovede træer, og der var en rede i ca. hvert femte skovede træ.

Vi regulerer næsten alle træer i brede og højde. Vi sætter fuglepinde på alle træer over 1,25, (vi kan ikke helt undgå brækkede toppe, så på forskellig vis forsøger vi at etablere nye toppe). Vi bruger i tusindvis af grenrettere for at have symmetriske træer. Vores ambition er med andre ord at levere kvalitetstræer.

Vi beskæftiger i perioder bornholmsk arbejdskraft og entreprenører.

Gå til toppen